Om Ejendommen

Overgaden Oven Vandet 52

Ejendommen blev bygget i 1772 og fredet i 1945.

Det blå Hus, som det kaldes i daglig tale, ligger ud til Christians Havns Kanal, og er et af de klassisk smukke huse, som er fredet i værdiklasse 1.

Ejendommen består af 9 ejerlejligheder, hvoraf 8 er boliger og 1 til erhverv. Fællesarealerne består af den fælles gård, vaskekælder, cykelkælder, varmekælder og gårdtoilet.

Ejerforeningen, som er ledet af bestyrelsen, står for drift og vedligeholdelse af bygningerne, fællesarealer mv. og bestyrelsen arrangerer hvert forår en grillfest i forbindelse med en arbejds-eftermiddag.

For at hjælpe vores hukommelsen på gled har vi forsøgt at lave en liste over vigtige hændelser i ejendommens historie.

2023
Cykelkælder istandsat

2020
Nyt varmeanlæg

2019
Maling af udvendige vinduer og døre

2018
Ny vaskemaskine

2016
Fredningsrapport

2015-16
Cirkulationspumperne til både varme (i radiatorerne) og varmt vand (i vandhanerne) blev udskiftet.

2015
Renovering af trappeopgang, herunder fik vi malet, fik nyt tæppe og nye lamper fra Louis Poulsen.
Alle gamle el-, antenne- og internet kabler blevet pillet ned og nye ført igennem kabelbakker, inkl. nye ledninger til dørtelefonanlæg.
Det er ih så nydeligt og det er slut med at rode efter lys kontakten, for der er opsat tænd/sluk sensorer.

2013
Installation af elektrisk ledning i tagrenden mod gaden for at undgå farlige istapper

2011
Større rep. af dørtelefonanlæg.
Gadedør og kældervinduer imod gaden blev malet. Forkert farve, men det pynter.
Nyt tag inkl. undertag, på nord/øst vendt sidehus (lille sidehus).

2010
Reparation af løse tagsten på hovedhus.

2009
Ny vaskemaskine og ny tørretumbler.
Rep. af dørtelefonanlæg (ny terminal, nye telefonrør men ikke nye ledninger).

2008
Nyt tag inkl. undertag, på syd/øst vendt sidehus (store sidehus)
Dette website oprettes

2007
Det store kastanjetræ blev fældet, men et nyt er godt på vej
Nyt gulvstående toilet i gården

2006
Ny tørretumbler
Maling/Kalkning af alle facader, vinduer og døre
Udbedring af adskillige rådskader

2005
Nye vedtægter
Fælles internet
Dele af filmen “Dommeren” med Peter Gantzler blev optaget på Overgaden Oven Vandet 52.

2003
Ny vaskemaskine

1993
Opgangen blev malet i farven solskinsgul og der kom nyt tæppe.

1991
Kabel TV indlagt i alle lejligheder

1982
Installation af fjernvarme

1979
Brandsikring af alle entredøre

1962
Dele af filmen “Han, hun, Dirch og Dario” med Ebbe Langberg, Ghita Nørby, Dirch Passer og Dario Campeotto blev optaget i Overgaden Oven Vandet 52

1969
Omdannelse til ejerlejligheder.
Huset bliver fredet efter Fredningsdeklaration under Nationalmuseet.

1952-54
Gennemrestaurering af ejendommen herunder erstattes eksisterende kakkelovne med oliefyr, der indlægges wc og bad i alle beboelseslejligheder, opgang og køkkener istandsættes og hovedhuset fik nyt tag med tagsten og 4.salen fik et kvistvindue. Bygherre var ingeniør Carl Servais og restaureringen blev udført af den navnkyndige arkitekt Hans Henrik Engqvist.
Artikel om restaureringen fra Arkitekten.

1945
Ejendommen blev fredet i klasse B

1936
Havnevæsnet køber Bolværket for 1.200 kr.

1920-1934
Beværtningen blev overtaget af Fr. Illum og blev til “Café Illum

1909-1920
Havde vi beværtningen “Soldatens Gamle Hjem.” i kældren

1846
Kvisten blev udbygget til en fjerde sal

1772
Ejendommen bliver opført for Claus Petersen Themstrup.